Vaccaro, Nero d´Avola-Merlot DOC Sicilia 2021
Vaccaro, Nero d´Avola-Merlot DOC Sicilia 2021
Vaccaro, Nero d´Avola-Merlot DOC Sicilia 2021 er et utrolig interessant Nero d’Avola og Merlot blend.
På trods af at vinen er dyrket i sydligste Italien, af nogle druer der traditionelt set kan give nogle meget tunge og marmeladeagtige vine, så bliver man dejligt overrasket.
Vinen fremstår meget klar i farven. Smuk rubinrød med endnu let lilla hue grundet sin unge alder. I næsen fornemmer man en smagfuldt saftighed, hvor hindbær og kirsebær træder frem til en start. Som man kommer dybere ind i bouqueten kan man finde en let duft af brændt ler samt helt fine noter af chokolade. Smagen er meget frisk. Perfekt modne søde røde bær og rødt frugtlæder, flankeret af let sort peber og en velbalanceret mineralitet. Vinens finnish er mellem lang og domineret af bløde tanniner og fornemmelsen af frugt og friskhed.
Drik 2024 – 2035
4 på lager
4 på lager
Info
Ved høst afstilkes og knuses klaserne i kontrolleret atmosfære med øjeblikkelig temperaturs reduktion. Herefter sker der en kold forgærings maceration i 48 timer. Gæringen med macerationen sker i cirka 10 dage med progressive temperaturer fra 18°C til 28°C. Naturlig malolaktisk gæring i ståltank i gennemsnit på 15-20 dage ved 22°C. Lagring på den fine bærme i cirka 6 måneder.
Drue: Nero d’Avola 70 % & Merlot 30 %
Område: Salaparuta, 450-500 meter over vandoverfladen, marken er sydøst vendt.
Jordtype: Mørk og dyb alluvial jord, medium tekstur, sandet og leret jord.
Dyrkning: Økologisk & biodynamisk
Producenten
Vaccaro er beliggende på Sicilien lidt uden for landsbyen Salaparuta. Familien Vaccaro dyrker 45 hektar med både italienske og internationale druesorter.
Vingården
Azienda Vaccaro er beliggende på Sicilien lige i hjertet af tåspidsen på den Italienske støvle. Fundamentet for vingården blev lagt tilbage i 1970’erne da Giacomo Vaccaro og hans kone Catherina købte et lille landsted lige uden for den lille landsby Salaparuta. Nogle år forinden i 1968 havde området oplevet et voldsomt jordskælv, hvor store dele af de eksisterende bedrifter blev jævnet med jorden. Og som set så mange gang før, spirer der smukke ting frem af murbrokkerner efterladt af fortidens hændelser. Vaccaro er netop sådan en spirer. I 1999 sprang spirren i blomst og vinhuset Vaccaro blev født som etableret vinhus.
Menneskene bag
Vingården er et familieforetagende eget af Giacomo og Catherina Vaccaro. Deres børn Catia og Carmelo deltager i arbejdet på vingården. Catia er uddannet økonom og kunstinteresseret og tager sig af finanserne, mens Carmelo har studeret ønologi (kunsten at producere vin) og er involveret i hele processen vedrørende tilblivelsen af Vaccaros vine.
Familien lever deres liv i harmoni med den omkringliggende natur, og leverer nogle af de smukkeste vine området omkring Salaparuta har at byde på.
Vinmarkerne
Vaccaro familien driver 45 hektar vinmarker idyllisk beliggende i de bløde bakker i Belice dalen. Her dyrker de både hjemmehørende druesorter som Catarratto, Grecanico, Inzolia, Grillo og Nero d’Avola. Derudover dyrkes der nogle af de mest anerkendte internationale druesorter som Merlot, Cabernet Sauvignon og Syrah. Druerne modner til perfektion i det varme syditalienske klima og finessen i druerne udvikles af de kølige briser der opstår fra havet hen under aftenstid. De perfekte forhold for druer til elegante vine med stor struktur og fylde akkompagneret af komplekse smagspaletter og friske udtryk.
Du kunne være interesseret i
- Vaccaro, Timè Salaparuta DOC 2020 er en lækker og spændende siciliansk ...92 point - James Suckling92 point - Falstaff179 DKK v/ 1 stk.
- Vaccaro, Catarratto Terre Siciliane IGT 2022 er lavet på druen catarratto, ...92 point - James Suckling150 DKK v/ 1 stk.
- Vaccaro, Nero d´Avola DOC Sicilia 2021 er en lækker velbalanceret allround ...90 point - James Suckling16,5 point - Jancis Robinson150 DKK v/ 1 stk.
- Vaccaro, Catarratto Zibibbo Terre Siciliane IGT 2022 består af en blend ...150 DKK v/ 1 stk.
- Vaccaro, Luna Catarratto Chardonnay IGT 2022 er en mineralsk og aromatisk ...125 DKK v/ 1 stk.