Kruger Rumpf, Zweistrom Riesling 2022
Læs mere
72 på lager
72 på lager
Beskrivelse
Producenten
Om vinen
Kruger Rumpf, Zweistrom Riesling 2022. Zweistrom (to strømme) er resultatet af mødet mellem to af Tysklands klassiske vinområder – Nahe og Rheinhessen. Og de to floder Nahe og Rhinen.
Når man står på det højeste punkt på Kruger Rumpfs marker i Nahe og kigger ud over området, så følger øjet floden Nahe som mod nord løber sammen med Rhinen. Herfra har man udsyn til Rheingau mod nord, og mod vest på den modsatte bred af Nahe ligger Rheinhessen, med den store og mytiske Große Lage mark Scharlachberg ved byen Bingen. Dette område har været hjemstavn for store vine siden romertiden og hvor Kruger Rumpf – i tiden før diverse vinlove gjorde det ”ulovligt” at blande de forskellige vinområder – høstet druer på begge sider af floden Nahe. Netop den vin på druer høstet i både Nahe og i Rheinhessen, var Kruger Rumpf meget anerkendt for at lave og har før i tiden høstet mange priser for den. I dette ”Zweistrom” område står stokke i skifer og kvarts på fantastisk beliggende marker.
Kruger Rumpf, Zweistrom Riesling 2022 er lavet af druer fra Kruger Rumpf’s bedste marker i begge områder og gæret på store fade. Man får det flintede, våd skifer agtige og citrus rene udtryk fra skiferholdige marker i Nahe, og den dybe mineralitet og power fra kvartsen på Scharlachberg i Rheinhessen. To områder i en vin – derfor ”kun” klassificeret som Deutscher Landwein.