Peter Sisseck har siden 2011 efterstræbt saftigheden og finessen i vinene frem for det voldsomme og imposante, og det betyder, at vinene begynder at lukke op for herlighederne lidt tidligere end før, og at frugten sandsynligvis vil forblive frisk endnu længere.
Vi tør derfor godt påstå, at Peter Sisseck her i 2016-årgangen endnu engang er i storform. Om denne Flor de Pingus siger han selv: ”Lidt mere alkohol og farve end Pingus. 30% nye fade giver et smukt løft og en nærmest sexet karakter. 100% Tempranillo.”
Vi noterer altså, at Flor de Pingus nu kommer med mere alkohol end Pingus, og at Flor nu så at sige bliver brugt til at slibe kanterne af de nye fade, så de ikke forstyrrer for meget, når selve Pingus skal formidle sit terroir og sin mineralitet. En filosofi som blandt andet også praktiseres på Fleur de Petrus i Pomerol.
Flor de Pingus bliver nu som før skabt på frugt fra delvist lejede vinmarker nær de to parceller, der føder selve Pingus. Vinstokkene er blot yngre, men med planter på 40-60 år er der stadig tale om velvoksne vinstokke, hvis rødder trænger dybt ned i undergrunden og bidrager med stor mineralitet til vinen.
Peter Sisseck eksperimenterer med en andel af hele drueklaser blandt de let knuste druer, der gærer til vin i 2.000 liters egefade, hvor det meste overlades til naturen. Den er modnet 14 måneder på en blanding af nye franske fade og franske fade, der har været brugt til Pingus, og siden tappet på flaske i juni 2018 uden forudgående klaring eller filtrering.
Flor de Pingus er på mange måder et spejl af Pingus, og kvalitets- og stilforskellene er langt mindre end det prisforskellen indikerer. Især i de første år efter frigivelsen, hvilket tilbage i 2008 fik Robert Parkers daværende mand i Spanien Jay Miller til at konkludere, at “In the price/quality sweepstakes, this might be Spain’s finest wine.”
2014’eren var fremragende og er af flere kritikere blevet kaldt en vin, som Peter næppe ville kunne trumfe. Allerede i 2015 stod den spådom for fald og her i den varme og frodige 2016-årgang lykkes det nok engang at bringe en friskhed ind i vinen, som ganske enkelt er enestående. Peter Sisseck fortsætter således sin rejse væk det superkoncentrerede udtryk, og det er da smukt, at han lykkes med at bruge et forøget høstudbytte som instrument i sin stræben efter ultimativ balance!
